Københavns Kommune opfører daginstitution og botilbud i Bystævneparken

Københavns Kommune bygger nyt botilbud for voksne med psykiske udfordringer og en ny daginstitution i Bystævneparken. Begge byggerier erstatter eksisterende kommunale botilbud og daginstitution med nye, moderne rammer.

Botilbuddet kommer til at rumme 64 boliger, ligesom det eksisterende Rønnebo har i dag. Bygningen bliver placeret med en facade ud til Bystævnet. Bygningen går fra fem etager mod Bystævnet til to etager mod daginstitutionen på den vestlige side. Daginstitutionen er en bygning i to etager med en rødbrun facade placeret ud til områdets fælles, store haverum. Institutionen skal rumme 7 børnegrupper svarende til ca. 120 børn. Udearealer vil offentligt tilgængelige udenfor åbningstid.

Illustration fra Sweco Architects af Rønnebo botilbud
Facade syd. Illustrationer fra Sweco Architects af ny daginstitution

Tidsplan og byggepladstrafik

Begge byggerier er startet op i løbet af sommeren 2026 og de forventes at stå færdige i sommeren 2028. De to byggerier kommer til at dele den skurby, der står i Bystævneparken i dag. Byggepladstrafik, så som tunge køretøjer og store lastbiler, vil hovedsageligt foregå via den midlertidige overkørsel i syd og herfra direkte ind på byggepladsen. Særligt i forbindelse med de indledende jord, kloak og betonarbejder og montering af beton og facadeelementer vil der være en del kørsel med tunge køretøjer/store lastbiler. Københavns Kommune prioriterer sikkerhed og tryghed for både beboere og arbejdere under hele opførelsesprocessen. Alle relevante sikkerhedsforanstaltninger vil blive implementeret i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder.

Kort over Byggeri Københavns projekter i Bystævneparken